storskala

bygning

rum/møbel

profil

udstillinger

formidling

tja—studio
English | Nyheder | Kontakt
Grønnegade i Odense
< Tilbage
123456

Foranderlighed, flow og fjollerier!

Mange provinsbyer i Danmark har en ’Grønnegade’. ’Den grønne landsbygade’ er en institution, der som et felt i et matadorspil har sin helt egen karakter og identitet, og dog er den alligevel foranderlig fra spil til spil, fra by til by og for hver gang, den besøges.
Det er disse egenskaber af forskellighed og foranderlighed der fortolkes og er det bærende tema i konkurrenceprojektet til Grønnegade og forpladsen til Brandts Klædefabrik i Odense.

Det er projektets intention at skabe et pladsrum, der fremstår foranderlig og ændrer sig på forskellige tider af døgnet, fra dag til dag og årstid til årstid. Pladsen tager form og aftryk af de personer, der bevæger sig igennem rummet og opholder sig på pladsen, både deres aktiviteter og deres antal.
Men pladsrummet sætter også bevægelser i spil, det er et rum der animerer til at danse, hoppe og løbe, snarere end et rum der alene reagerer på menneskers tilfældige passeren.
Projektet scenograferer pladsens mange aktører interaktivt, i et smukt og komplekst samspil, ved at binde det langstrakte rum på tværs og iscenesætte livet imellem facaderne.

Dato
2008

Personer
Tanja Jordan

Bygherre
Odense Kommune

Samarbejde
Public Arkitekter og Peter Holst Plan & Landskab